Tankeleg med bogstaver!

Vi har fået en opgave, som går ud på, at vi skal lave et eller flere bogstaver i minimum A5 størrelse ved hjælp af de teknikker, vi allerede har lært. Bogstaver!!! Hmm, jeg er ikke typen, der hænger et "B" om halsen eller skriver navn på min soveværelsesdør. Alligevel vil jeg ikke lave et bogstav bare for at lave et. Når jeg tænker bogstaver, tænker jeg læseindlæring. Hvis nu jeg fandt en tydelig font og savede et bogstav ud i 10mm krydsfiner og sleb det dejlig blødt i kanterne. Så kunne jeg bagefter lime hvidt lærred med print på hvert bogstav - rødt print til vokaler og blåt til konsonanter. For æstetikkens skyld skulle alle bogstavprints overordnet have samme mønster, men hvert enkelt print skulle samtidig indeholde noget, som kan minde et barn om bogstavets lyd. S'et kunne have slanger på - i''et isvafler osv. Hvis printet kun sidder på bogstavets forside, vil det hjælpe barnet til ikke at spejlvende det. Men hvad så med op og ned? Bogstavet må stå på en linje! En sort linje i højglans vil være flot til lærredsprintene. Den skal være i 10mm krydsfiner som bogstaverne. Så kan man bore et hul i begge dele og sætte dem sammen med en lille pind/dorn/hvad det nu hedder. Men bogstavet må ikke vælte! Bag på det kan man lave en lille sort æske med klaplåg til ord, der begynder med bogstavet - et ordskatkammer! Men ét bogstav kalder på flere! De skal kunne sættes sammen. Derfor må bunden i æsken forlænges ud til hver side og der må saves en puslespilstap i den ene side og et tilsvarende hul i den anden side. Hvis det gøres ens ved alle bogstaver, kan vi nu lave ord! Det må prøves! Men hvordan får jeg lavet mine prints - for slet ikke at tale om træarbejdet? Nå, det går jo nok...
Nu har jeg valgt font. Valget faldt på Calibri fed str. 600. Det bogstav er tydeligt og rundt i hjørnerne, hvilket vil passe fint til de rundede kanter, jeg ønsker bogstaverne  skal have. Det var lidt for skrøbeligt, hvorfor jeg gjorde det fedt, for at give det mere robusthed. Det virkede!

Æske eller kasse i træ

Vi skal hver især lave en æske eller kasse i træ. Til det  formål har vi fået et langt bræt, som måler 19mm i tykkelsen og 10 cm i bredden. Vi har afrettet brættet og tykkelseshøvlet det til 17 mm. Derefter har vi lavet en not med en rundsav og savet en vinkel ud, som et eventuelt låg kan hvile på.
Jeg har længe tænkt over, hvad min æske skal bruges til. Valget er faldet på "fødselsdagskittet" - altså vores fødselsdagsguirlande, vore små papirflag, lagkagelys og balloner. De ligger lige nu i en forgyldt porcelænsæske, som er vældig køn, men skæmmes af, at tingene ikke helt kan være der og presser på låget.
Hvis fødselsdagsguirlanden skal kunne være i min æske, skal dens åbning for oven være 16cm x 16cm. Æskens bund synes jeg, skal være 20cm x 20cm. Det betyder, at min æske bliver kvadratisk, og at dens sider skråner indad. Det betyder også, at jeg ikke kan bruge min not og min vinkel til noget - det må vi se på! Jeg vil  gerne have savet buer på æskens sidestykker, fordi jeg synes, æsken skal have et buet låg, som er hængslet bagtil.Men måske betyder det, at sidestykkerne skal være så høje, at jeg må lime 2 stykker træ sammen. Låget skal desuden være stribet i forskellige træsorter, så jeg skal til at lime - i en bue sågar!!! Jeg er fuldt ud klar over, at dette er en meget ambitiøs begynderopgave - men jeg tror, det bliver supersjovt - og meget lærerigt. Bare vi ikke får en ny opgave lige med det samme:-)

Hvad er godt design?

Sådan frit fra leveren er godt design en positiv overraskelse - en nytænkning, der holder kvalitetsmæssigt eller taler til min humoristiske sans. Det allerbedste design er dog for mig poetisk. Det fortæller i  al sin enkelhed en sandhed om livets skønhed og begejstrer.

Staff lavede for 11 år siden en trøje, som var meget enkel. Et cirka. 50 cm bredt stykke ribstrik med to ærmer, som blev lukket med en stor sikkerhedsnål. Trøjen kunne bæres på flere forskellige måder, og hver måde gav interessante effekter - nogle selvfølgelig mere end andre. Denne enkle nytænkning var godt design, fordi form og funktion i al sin enkelhed spillede sammen med æstetik og samtidig appellerede til bærerens egen meddigtning i forhold til selv at finde flere måder at anbringe trøjen på. Desuden var kvaliteten god, trøjen nulrede ikke og var lavet i en kvalitet, der gjorde det muligt at lege med formen igen og igen.

Strikkemæssigt er det bedste design, jeg har set de senere år, strømper fra hollandske yarnissima. En strømpe kan strikkes udelukkende med funktion for øje, og det vil mange sige er ok. Men er det det i en tid, hvor garn koster det samme som en købt strømpestrømpe er ligeså dyr som en købt? Yarnissimas "firestarter" eller "digitessa", hvoraf opskriften på den første kan downloades gratis på hjemmesiden, forener form, funktion og æstetik på en måde, der fremhæver fod og ankel på allerbedste vis. Form, funktion og æstetik i skøn forening. Det er interessant!

Efter at have kigget lidt i bogen ”Design – proces og metode” (Mette Volf, 2009, Systime) kan jeg se, at der ikke findes en generel definition på design. Professor, John Heskett, fra School of Design prøver dog alligevel: ”Design er den menneskelige proces, der skaber og formgiver vores omgivelser”. Lidt senere bringer Mette Volf nogle parametre i spil, som spiller en rolle i designprocessen: Form, funktion, kommunikation, æstetik, rum, materialer, konstruktioner, produktion, teknologi, miljø, samfund, økonomi, kulturelle aspekter og historiske aspekter. Disse parametre finder jeg interessante. Undersøger man dem i et historisk perspektiv, kunne jeg forestille mig, at form, kommunikation og æstetik spiller en stor rolle i dag, hvor vi har introduceret et begreb som oplevelsesøkonomi. Vi vil ikke bare have funktionelt design, vi vil have en oplevelse – købe en fortælling, som vi kan identificere os med eller en verden, vi kan besøge, i hvert tilfælde for en tid. Samtidig kan parametrene forstås som holdepunkter – en ramme – for designeren i en ellers temmelig kaotisk proces, som sikrer, at designeren ikke arbejder forgæves (selvom der jo er en glæde i at designe bare for at designe), men laver noget, som nogen kan bruge, fordi det lever op til nogle udtryksmæssige, økonomiske eller materialemæssige krav. Måske er design, når mennesket i erkendelse af sine menneskelige begrænsninger og muligheder søger at efterligne Gud?

Pennalhus

På tirsdag skal vi sy et pennalhus, og så er det jo svært ikke at tænke over, hvordan et pennalhus kunnne se ud. Vi får nok nogle rammer, så på sin vis er det bare spild at gå og tænke - ikke mindst når mine ideer bliver ved at kredse omkring et filtet/håndsyet pennalhus, men pyt, så har jeg haft det sjovt så længe - og måske en anden god gang.....
I mit pennalhus skal der være 12 ting: 1 kridt, 1 blyant, 3 kuglepenne (blå, rød og grøn), 1 speed marker, 1 viskelæder, 2 ørepropper, 1 highlighter, 1 lineal og 1 USB-stik.

Filt et langt rør rundt om en blyant, speed marker og de andre ting, der skal være i pennalhuset på nær lineqlen. Arbejd i tynde lag og 2 farver, som lægges på skiftevis. Skær røret/rørene over, så ca. halvdelen af blyanten/viskelæderet osv. stikker frem. Læg rørene i rækkefølge efter længde, med de korteste først.

Filt et fast stykke filt på 3-5 mm tykkelse. Lad stykket have en lige kant forneden og en kant, der skråner i takt med rørenes højde foroven. Sy rørene på med lædersnøre og korssting eller tråd og usynlige sting. Sy et andet stykke fast filt på det første, så stykkerne tilsammen danner et rektangel. Luk pennalhuset med linealen, som stikkes ind i nogle snit, som er skåret i 2 lag i filten. Obs! Måske er der et problem her, for der er jo nok syet rør på det nederste lag, der skal snittes i, og så virker den form for lukning ikke. Tænk over noget andet. Evt. lædersnøre.