Idefasen: For at kunne ideudvikle, må jeg først få et overblik over min fortolkning. Knuder og knaster får mig vidt omkring - brystkræft, problemer, men også gode uventede hændelser, som et jobtilbud eller planlagte ting, som eksempelvis et ægteskab, man vælger at indgå efter lang tids overvejelse. Alle disse hændelser former os, men ingen af dem giver os en ide om, hvad den næste knast indeholder.
Disse tanker fascinerer mig, og jeg vælger derfor, at min fortolkning af knuder og knaster skal handle om livets vej, som jeg rent bogstaveligt vil strikke som en bevægelig hængebro i tynd ståltråd for at vise, at livet er levende - bevæger sig. På vejen er der forskellige knuder og knaster - problemer, udfordringer og hændelser - gode og dårlige, som vi må igennem. Det er vigtigt, at hændelserne fremstår forskellige og ikke specielt smagfuldt. Dette skal vise, at vi langt fra kan kontrollere vort liv fra starten af, men må tage det, der kommer, når det kommer og tackle det med de værktøjer, vi nu har. Knuderne og knasterne - hændelserne - danner os. Derfor skal jeg have lavet en menneskelignende figur, som består af knuder og knaster og dermed viser, at vi formes af de hændelser, vi møder på livets vej. I og med at hængebroen gynger, kan det være, min figur falder - ikke kan klare en af livets hændelser. Så lander figuren i et fiskenet, der er større end livets vej og drejer rundt om den. Det skal symbolisere, at vi aldrig vandrer alene og ikke behøver klare tingene alene, og at bedst som vi tror, alt er slut, bliver vi grebet og sat på livets vej påny.
Jeg laver nogle hurtige skitser:
Nettet, livets vej/hængebro og nogle hændelser
........ og et menneske Tekniske overvejelser: Der findes et utal af "knudeteknikker", og det er oplagt at bruge dem i en fortolkning af knuder og knaster. Derfor vil jeg brodere franske knuder, orkere, sy knaphulssting, hækle, strikke, knytte og bøde. Jeg skal bruge stærke materialer til disse teknikker og vil ikke ud at købe. Derfor vælger jeg at bruge min farmors knaphulssilker, som jeg var så heldig at arve. Jeg har dem i et utal af nuancer:
En kugle af knaphulssting, hvor nålen stikkes indforfra, når der syes med hvid og bagfra, når der
syes med sort knaphulssilke.
En knude fra "The Ashley book of knots". Knudens form er
ridset i et stykke pap, som knaphulssilken blev lagt i vha. flittig
brug af sprayflaske med vand, der gav tråden tyngde nok til at
lægge sig i fordybningen. Knuden er stivet med vaskestivelse
og spraylak.
Og så en knast, jeg fandt mellem gulvbrædderne i trælasten. Den haret lille hak, som er dækket med franske knuder på tynd silke.
En hæklet kube. Det kunne være sjovt at lave den lille. Derforhækler jeg den i sysilke, som er en del tyndere end knaphulssilke.
Nu får jeg brug for min oldemors tynde hæklenåle, som hun efter
sigende brugte til at hækle mellemlægsservietter.
En (vielses?) ring lavet i halvstik med sysilke.
Menneske lavet i orkis med knaphulssilke
Fiskenet bødet med fiskerknuder i bomuldsgarn. Nettet bærer præg af, at det er første gang, jeg arbejder i den teknik - og at jeg bruger bomuldsgarn i stedet for vodbindergarn. Det skyldes, at jeg har
besluttet mig for at bruge de materialer, jeg har. Nettet er stivet over
en basketball for at få en buet form. Det er først stivet med min farmors
Crackfree vaskestivelse, som gav et kedeligt hvidt skær og dryssede.
Derefter er det stivet med hårlak, hvilket virkede fint.
Jeg måtte lave mit en skinne, så jeg kunne bøde lige.
Når man arbejder med så mange forskellige teknikker, finder man ud af, hvor beslægtede de egentlig er. Især knytteteknikken halvstik, knaphulssting, bødning og orkis ligger tæt op ad hinanden. Det giver muligheder for at arbejde på tværs. Da jeg f.eks. ønskede mindre masker i fiskenettet end Claus' vodbindernåle kunne lave, valgte jeg at bruge en nål, som når man syer knaphulssting. Det gik fint og var nærliggende, fordi jeg netop havde arbejdet med knaphulssting.
Funktion: Hvordan får jeg livsvejen til at vippe og nettet til at dreje rundt? Og hvordan skal jeg hænge uroen op? Her kom Kurt på banen. Til nettet anbefalede han en klods med et aluminiumsrør placeret over en glasperle eller noget andet glat. Til klodsen brugte jeg søjleboremaskinen, så jeg var sikker på at bore helt lige.
Det samme gjorde jeg, da jeg skulle bore hul i en 10 mm rundpind, så jeg kunne montere en lille tværpind med to huller til livsvejen.Jeg havde én glat plastikperle med et meget lille hul. Mine erfaringer med
søjleboremaskinen gav mig lyst til at prøve, om jeg kunne bore det hul
større. Jeg gjorde det af tre omgange, hvor jeg gradvist borede med større bor. Det lykkedes heldigvis.
Jeg håber, det fremgår, at selv om mit funktionsafsnit er meget kort, så bærer det hele min ide. Hvis Kurt ikke havde bidraget med sin faglige viden, havde det været meget svært for mig at realisere mine ideer. Derfor undrer det mig, at vi ikke i nævneværdig grad skal dokumentere faglig viden til eksamen. Jeg mener, det er en devaluering af faget, og at det kan medføre et svigt af vore elever. Hvis de skal jonglere med ideudviklende processer, skal de have en faglig kapacitet at læne sig op ad. Det mener jeg ikke, den nuværende eksamensform garanterer, at de får.
Undervisningsforløb
Opgaven beder om et udkast til et undervisningsforløb. Jeg tillader mig at vedlægge et detaljeret forløb, som jeg har udarbejdet i forbindelse med min praktik, hvor vi har meldt 4. klasse til "Knuder og Knaster". Det gør jeg, fordi jeg meget gerne vil have respons på forløbet.
Forløbet omhandler sommersko og skal give mig erfaringer med KIE-modellen i praksis, da den er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med kreative processer i folkeskolen. Dette er vigtigt at gøre sig erfaringer med, da alt tyder på, at det er en kernefaktor i håndarbejde/sløjd/håndværk og design, som kun vil vokse i vigtighed fremover.
Fælles mål til praktikforløb ”sommersko”
Slutmål for faget håndarbejde: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Design og produkt:
- Forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering
- Udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde
- Fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
- Forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel
-
Håndværksmæssige arbejdsområder
- Formgive og fremstille tekstile produkter
- Vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber
Lektion/tid | Hvad (emner) | Hvordan ( metode) | Hvorfor ( fagdidaktik) |
1+2 Det kreative rum 13.05 12.15 13.20 12.30 13.30 12.40 13.40 12.50 13.50 13.00 14.00 13.05 14.05 13.15 14.15 13.25 14.20 13.30 14.25 13.35 | Dagens mål og introduktion - Lav én sommersko, der fungerer og udtrykker sommerstemning – brug elevernes medbragte sommersko - En skoproduktion kan have fokus på funktion, æstetik og udtryk (vis 3 billeder). - Skoen skal udstilles - Samarbejde: Del/stjæl og bidrag/træd til side - Power point med sko Repetition af teknikker -eleverne kan sy på maskine og i hånden (risting, kastesting og korssting) Introduktion til materialemuligheder - eleverne må gerne selv medbringe materialer, men det skal være noget, der er overflødigt, itu el. lign. KIE-modellen - Kreativitet - sommer - Kreativitet - sko Gruppeinddeling Grupperne ser nu på alle post itsene og skriver evt. fælles ideer ned. Arbejdsmapper udleveres. Opsummering og kort info om, hvad der skal ske næste gang. Mulighed for at stille spørgsmål Evaluering af idefasen Oprydning | Fælles Fælles, skriv på flip over, så vi får oprettet en teknikbank Fælles Fælles, 14 elever + en lærer står i en rundkreds. I midten af kredsen ligger en bold. Har man noget at sige om ”sommer”, tager man bolden, siger det og lægger den hen igen. Den anden lærer skriver det sagte på flipover, så eleverne får en ”sommerbank”. Hver enkelt elev skriver ideer ned på post-its. Lærerne hjælper eventuelle langsomme skrivere. Fælles. Eleverne får anvist deres makker I grupper. Del og stjæl Fælles Stå på et tal Fælles | Eleverne udfordres via selve opgaven og udstillingen. Iflg. Hattie giver høje mål mere læring. Samtidig har de sommersko som fysiske holdepunkter, de kan studere og evt. kopiere. Kun at lave én sko får fokus hen på design-/produktionsprocessen og mindsker risikoen for, at eleverne skynder sig, så de kan nå at få et par sko med hjem hver – muligheden eksisterer ikke. Eleverne bliver mindet om, at de har forudsætninger for at løse opgaven, hvilket skaber tryghed og motivation. Banken vil blive udvidet undervejs, hvilket vil synliggøre, hvad eleverne lærer. Ikke alle lærer samme teknikker. Alligevel føres enhver ny teknik ind i banken med navn på den elev, der kan teknikken, som tegn på, at klassen som helhed har fået en ny kompetence, de andre elever kan trække på. Powerpointen skal præsentere sko, som provokerer vanetænkning og dermed disponerer eleverne for KIE-modellens kreative rum. En itugået halskæde eller plastikindianer kan blive en fremragende dekoration, men vi skal huske, at den danske folkeskole er gratis. Materialeudvalget skal være bredt – så det ligeledes disponerer eleverne for KIE-modellens kreative rum. Det er essentielt, at eleverne tør lade ideerne boble. Powerpointen har forberedt dem, men mon eleverne er klar til kreativitet? Ved denne metode kan læreren præge stemningen med sine bidrag, hvis den ikke er helt på plads. Hvis kun få tager bolden, ser jeg det som et tegn på, at en anden metode må tages i brug. Jeg vil så prøve med omvendt brainstorm men så skrider tiden lidt. Nu har eleverne prøvet den kreative fase og skal stå på egne ben. Langsomme skrivere skal hjælpes, så elevernes fokus bliver på idefasen. Eleverne skal arbejde to og to, så der hele tiden er arbejdsopgaver nok til gruppemedlemmerne, og de har én at sparre med. Dermed trænes samarbejdskompetencer, og de innovative tankeprocesser stimuleres. Den enkelte gruppe har nu mulighed for at arbejde kreativt med egne og andres ideer. Eleverne er blevet introduceret til meget nyt og er kommet med ideer, som de ikke får mulighed for at handle på i dag. Det er vigtigt for den videre motivation, at banen bliver kridtet op (jeg skal også sortere ideerne til næste gang), og at de får mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Det er vigtigt for mig at få en evaluering af det kreative rum, men jeg kan ikke forlange det store af eleverne på området, da forløbet lige er startet. ”Stå på et tal” giver mig en fornemmelse af, hvordan eleverne har det og mulighed for at spørge ind til et par af dem. |
3+4 Det innovative rum 13.05 12.15 13.35 12.45 13.55 13.05 14.20 13.30 14.25 13.35 | Introduktion til dagens (gøre)mål Eleverne præsenteres for de strukturerede ideer fra sidst. Det repeteres, at en skodesigner kan have fokus på funktion, æstetik og/eller udtryk, og at en umulig sko er mulig og helt ok. Grupperne skal vælge og diskutere sig frem til deres sko og dens fokus. De skal finde eller overveje en titel til skoen og overveje, hvordan den kan fremstilles. Eleverne introduceres til trafiklysmetoden Eleverne beskriver hvad de vil lave i et større forum og søger løsninger på deres problemer. Der er afsat ca. 5 minutter pr. gruppe. En lærer deltager i hver gruppe. Eleverne planlægger, beskriver og tegner fortsat. Har de brug for et teknikkursus, får de det omgående, hvis der er tid. Ellers skriver de sig på en hjælpeliste på tavlen. - Arbejdsplaner udarbejdes - Materialer findes frem - Mønstre tegnes - Teknikker læres Opsummering, kort info om næste gang og mulighed for spørgsmål. Oprydning | I grupperne. 2 grupper med henholdsvis 6 og 8 elever I grupperne. Fælles Fælles | Eleverne arbejder nu logisk og konkret med ideerne fra sidst, hvilket giver dem en fornemmelse for kontinuitet og mening i designprocessen. Skoens titel vil hjælpe dem til at tænke i samme baner, men også åbne for nye ideer indenfor de rammer, de har sat. Eleverne vil også opdage, at der er noget, de ikke ved og har brug for hjælp til. Del og stjæl princippet er vigtigt i den fordomsfrie proces, og denne sparringsform lærer eleverne at samarbejde på konstruktiv vis. Det er ok at udstille egne svagheder/problemer, og der kan komme noget godt ud af det. Lærerne deltager, fordi vi aldrig har prøvet dette før og har brug for at finde ud af, om og hvordan disse sparringsgrupper fungerer. I denne fase er der mulighed for at udvikle allerede fundne ideer, trække på hinandens erfaringer og færdigheder og således træffe forberedelser til at føre ideerne ud i livet. Elevmotivation og –tryghed. |
Lektion | Hvad (emner) | Hvordan ( metode) | Hvorfor ( fagdidaktik) |
5+6 Det entreprenante rum 13.15 12.25 13.20 12.30 14.20 13.30 14.25 13.35 | Introduktion til dagens mål Understregning af, at eleverne har 3 gange til at blive færdige med skoen – til nøds 4. Oplysning om, at begge elever i en gruppe ikke behøver lave det samme – en kan save, mens en anden syer. Påmindelse om, at de skal huske at dokumentere deres arbejdsproces i ord og billeder. Opsamling på teknikkurser Praktisk arbejde med opgaven inklusive sparring i stor gruppe og teknikkurser. Hjælp efter trafiklysmetoden. Opsamling, spørgsmål og kort info om næste gang. Oprydning | Fælles Fælles I grupper og i 2 grupper á 6 og 8 Fælles | Eleverne udfordres fortsat i struktur og samarbejde, samtidig med, at de lærer nye teknikker og øver allerede tilegnede. I dag får de en tidsfaktor, som de skal inddrage i deres overvejelser, hvilket vil udfordre deres planlægning og ansvarlighed yderligere. Vi effektiviserer undervisningen, så de grupper, der har brug for at lære samme teknik, undervises samtidig. Grupperne skal nu producere deres sko og således føre deres ide ud i livet, samtidig med, at de øver kendte teknikker og lærer nye. |
7+8 Det entreprenante rum 14.20 13.30 14.25 13.35 | Introduktion til dagens mål Praktisk arbejde med opgaven inklusive sparring i stor gruppe og teknikkurser. Hjælp efter trafiklysmetoden. Opsamling, spørgsmål og kort info om næste gang. Oprydning | Fælles I grupper og i 2 grupper á 6 og 8 Fælles Fælles | |
9+10 Det entreprenante rum 14.20 13.30 14.25 13.35 | Introduktion til dagens mål Praktisk arbejde med opgaven inklusive sparring i stor gruppe og teknikkurser. Skoen skal gerne færdiggøres. Hjælp efter trafiklysmetoden. Opsamling, spørgsmål og kort info om næste gang. Oprydning | Fælles I grupper og i 2 grupper á 6 og 8 Fælles Fælles | |
11+12 Det entreprenante rum samt fernisering 13.40 12.50 13.55 13.05 14.10 13.20 14.25 13.35 | Dagens mål Produkterne færdiggøres inklusive præsentationsmapper Udstilling Fernisering – Jesper + evt. andre kommer Oprydning | Fælles I grupper Fælles på hvide podier eller hvid velourdug Fælles Fælles | Det er en hektisk dag, med den blanding af glæde og panik, som hersker inden en udstilling. Præsentationsmapperne skal gøres færdige, fordi de indeholder en evaluering af, hvad eleverne har lært teknisk og samarbejdsmæssigt. Elevernes sko skal på udstilling, men det kommer eleverne ikke til at opleve. Derfor laves en fernisering nu, hvor eleverne kan opleve lettelsen og glæden ved, at noget er lykkedes. |
Når man har brugt tid på at udarbejde en ide og planlægge, hvordan den kan realiseres, er det særdeles frustrerende, hvis en deadline gør, at man er nødt til at gå på kompromis. Det giver anledning til didaktiske overvejelser. Når vi lader eleverne arbejde med designprocesser efter eksempelvis KIE-modellen, som jeg har brugt i mit undervisningsforløb, så er vi nødt til at give dem tid. Det er vel ikke rimeligt, at eleverne gennemgår en kreativ proces, sætter struktur på tankerne og finder balance mellem ideer og evner og så ikke har tid til selve udførelsen, som for mange elever vil være kronen på værket, og som også vil samle hele den proces, de har været igennem rent mentalt?
Derfor er det på sin plads at udtrykke tidsmæssige skrupler omkring mit 6 uger lange undervisningsforløb, som skal munde ud i deltagelse i "Knuder og knaster" udstillingen i foråret - som altså har en deadline. Jeg har aftalt med min praktiklærer, Annette, at hun færdiggør processen, hvis nogle elever har brug for mere tid. Derudover kan det være, vi kommer til at udstille nogle "products in process", hvor eleverne udstiller deres ideer, deres planer og beskriver, hvor i udførelsen, de er kommet til. På den måde kan alle komme med uden at tidsfaktoren har ødelagt deres produkt.
Litteraturliste
Ashley, C.W. (1944): The Ashley book of knots". Doubleday & Company, Inc.
Heyden, H. (1972): Knytning i farver 2". Tomtex.
Madsen, I. (2005): 12 Eventyr i Orkis. Akacia
Fælles Mål 2009 Håndarbejde. Faghæfte 9. Undervisningsministeriet
