Hvad er godt design?

Sådan frit fra leveren er godt design en positiv overraskelse - en nytænkning, der holder kvalitetsmæssigt eller taler til min humoristiske sans. Det allerbedste design er dog for mig poetisk. Det fortæller i  al sin enkelhed en sandhed om livets skønhed og begejstrer.

Staff lavede for 11 år siden en trøje, som var meget enkel. Et cirka. 50 cm bredt stykke ribstrik med to ærmer, som blev lukket med en stor sikkerhedsnål. Trøjen kunne bæres på flere forskellige måder, og hver måde gav interessante effekter - nogle selvfølgelig mere end andre. Denne enkle nytænkning var godt design, fordi form og funktion i al sin enkelhed spillede sammen med æstetik og samtidig appellerede til bærerens egen meddigtning i forhold til selv at finde flere måder at anbringe trøjen på. Desuden var kvaliteten god, trøjen nulrede ikke og var lavet i en kvalitet, der gjorde det muligt at lege med formen igen og igen.

Strikkemæssigt er det bedste design, jeg har set de senere år, strømper fra hollandske yarnissima. En strømpe kan strikkes udelukkende med funktion for øje, og det vil mange sige er ok. Men er det det i en tid, hvor garn koster det samme som en købt strømpestrømpe er ligeså dyr som en købt? Yarnissimas "firestarter" eller "digitessa", hvoraf opskriften på den første kan downloades gratis på hjemmesiden, forener form, funktion og æstetik på en måde, der fremhæver fod og ankel på allerbedste vis. Form, funktion og æstetik i skøn forening. Det er interessant!

Efter at have kigget lidt i bogen ”Design – proces og metode” (Mette Volf, 2009, Systime) kan jeg se, at der ikke findes en generel definition på design. Professor, John Heskett, fra School of Design prøver dog alligevel: ”Design er den menneskelige proces, der skaber og formgiver vores omgivelser”. Lidt senere bringer Mette Volf nogle parametre i spil, som spiller en rolle i designprocessen: Form, funktion, kommunikation, æstetik, rum, materialer, konstruktioner, produktion, teknologi, miljø, samfund, økonomi, kulturelle aspekter og historiske aspekter. Disse parametre finder jeg interessante. Undersøger man dem i et historisk perspektiv, kunne jeg forestille mig, at form, kommunikation og æstetik spiller en stor rolle i dag, hvor vi har introduceret et begreb som oplevelsesøkonomi. Vi vil ikke bare have funktionelt design, vi vil have en oplevelse – købe en fortælling, som vi kan identificere os med eller en verden, vi kan besøge, i hvert tilfælde for en tid. Samtidig kan parametrene forstås som holdepunkter – en ramme – for designeren i en ellers temmelig kaotisk proces, som sikrer, at designeren ikke arbejder forgæves (selvom der jo er en glæde i at designe bare for at designe), men laver noget, som nogen kan bruge, fordi det lever op til nogle udtryksmæssige, økonomiske eller materialemæssige krav. Måske er design, når mennesket i erkendelse af sine menneskelige begrænsninger og muligheder søger at efterligne Gud?