Watch out for Big Brother!!!

Portræt af Bents høns

Hver lørdag formiddag kommer Bent med 15 æg til mig. Det har taget mig 3 år at få lov at blive fast kunde hos Bent, for han har kun ganske få høns og er trofast over for sine kunder. Først da en kunde gik hen og døde, blev der plads til mig på kundelisten: Den enes død, den andens æg….

Jeg er rigtig glad for de æg og sender ofte venlige tanker til Bents høns, som sørger for, at jeg kan spise friske æg fra fritgående høns til en rimelig penge. Vi laver portrætter af alle mulige mennesker: Politikere, skuespillere, idrætsudøvere…. Faktisk har Bents høns langt større betydning for min hverdag end alle disse mennesker. De fortjener et portræt!

Eksamen i materiel design 2012

Inspiration...

Jeg ville lave et par sko, hvor enten materiale, teknik, funktion eller form fortolkede elementer fra Nexø. 

Som basis for min idegenerering tog jeg på fototur i Nexø. Til min egen forbavselse kom jeg hjem udelukkende med billeder med relation til havnen.

Som førder (tilflytter) har jeg ofte undret mig over, at Nexø, som er så vidunderligt et sted, er præget af en lidt opgivende stemning på grund af fiskeriet, der gik i stå. 

Men er jeg selv kommet videre? Den poetiske åbenhed, Løgstrup nævner i forbindelse med æstetiske processer, har i hvert fald gjort implicit tavs viden eksplicit hos mig. Så her kommer det: "Jeg elsker Nexø havn, det gør mig inderligt ondt, hver gang en virksomhed lukker, og jeg håber, havnen kan bruge sit faglige fundament til at finde nye veje, der igen kan få det område af min by til at blomstre!" 

forsøg, fejl og håndværk...

Jeg har tilegnet mig basale teknikker, lavet forsøg og mange fejl.Jeg har stillet mig på kanten af egen kunnen og kastet mig ud i ting, som jeg ikke har prøvet før.

Kanten er et sted, hvor man kommer hele vejen rundt i Csikszentmihalyis flowmodel uden dog på noget tidspunkt at nærme sig kedsomheden. Angst og stress er en del af hverdagen, når man står dér, men det er motivation, engagement, glæde, sejr, begejstring og håb også. De kontraster gør, at man mærker, man er til - det er dér, jeg vil være!

Jeg har aldrig brudt mig om ordet "udkantsområde". Men egentlig passer det vel fint. Nexø havn står jo på kanten. Den har kæmpet - altså sikkert følt både stress, angst, engagement og motivation i  25 år. Hvordan mon det har været at kæmpe for at overleve  - og fejle? Ikke få sejren og alligevel blive ved? Det fortjener respekt! Hvor mon sejrene for Nexø havn ligger? 

og samtaler med folk, der var på havnen før og nu...

Bent Nielsen, tidligere fisker, har lært mig at bøde fiskenet og fortalt mig om fiskeriet på Nexø havn før i tiden.

Benny Nielsen, havnearbejder siden midten af 1980'erne har fortalt mig om de spraglede fiskekasser og livet på havnen før og nu.

Jan Rasmussen, vodbinder på Nexø Vodbinderi i over 30 år, har fortalt mig om fiskenet, situationen på havnen før og nu og om at kæmpe for at overleve, mens det samtidig er tydeligt for én, at alle odds taler imod en sejr.

Disse tre har gjort fiskeriets situation tydelig for mig som førder.  Jeg forstår nu, hvorfor min by ikke er kommet videre. Kampen er jo ikke overstået forlængst, som jeg troede. Den foregår lige nu! Havnen har været i defensiven i 25 år. Derfor står nederlaget malet i ansigterne på alle dem, der brændte fingrene og på dem, der stadig kæmper. Kæmper de fordi, de er blevet vant til det - eller er der stadig håb om sejr?

har ført til en syntese af elementer fra Nexø havn...

Mine sko udtrykker håb for Nexø havn. Sko har sat spor, og sko er på vej et sted hen...

Skoene har et solidt fundament, som symboliserer den viden og tradition, som er et aktiv for havnen. Taberen tror ofte, at han slet ikke kan noget. Jeg håber, Nexø havns aktiver må blive synlige for dem, der stadig kæmper, så de kan bygge på dem.

Overlæderet er lavet af fiskenet - en lokal teknik, som jeg er taknemmelig for at have lært. I kreative processer ses det ofte, at kendte materialer og teknikker bringes ind i en ny sammenhæng. Nexø Vodbinderi har i årevis gjort noget lignende ved at tage nye fagområder ind. Mon de - og havnen som helhed - kan finde nye anvendelser for de teknikker og materialer, de allerede har kendskab til?
Bøjen og kuglen flyder ovenpå og bærer samtidig store net oppe. Mon havnen igen kan komme til at fungere som bøje for Nexø by - kan komme til at være den, der bærer os oppe beskæftigelsesmæssigt og økonomisk?

Jeg er taknemmelig for den proces, jeg har været igennem. Den tydeliggør relevansen af sløjd og håndarbejdes tre hovedområder; design  og produkt, håndværksmæssige arbejdsområder og det samfundsmæssige og kulturelle indhold. Min proces viser, hvordan disse områder griber ind i hinanden, og hver især har indflydelse på designprocessen, idet de tilsammen får den enkelte til at åbne sig for verden - og verden til at åbne sig for den enkelte.

En kærlig opfordring til alle, der knokler med eksamen: "Raise yourself"

Kniv og børste

Så er 3. studieprodukt færdigt!

En lille appetitvækker. Se mere på siden "3. studieprodukt".

Så er der farvefest - med spejlæg!

Grangrøn med rød dut har vi "inkluderet" i en e- eller s-klasse. Er han så med? 

Jeg har været oppe at slås med et stykke træ!

Træet vandt!

Redesign

Så er en Wall-E undertrøje og et par natbukser str. 5 år, nogle slidte 

fløjlsbukser og en gammel t-shirt blevet til en Wall-E bluse størrelse 140. 

Skolen kunne ikke finde min drengs regnbukser. Jeg havde 

godt nok 2 par hjemme, men de var begge i størrelse 110. 

Nu er 2 x 110 blevet til 1 x 140. Det kan vel kaldes
bæredygtig matematik.

Et hængeparti er blevet færdigt

Mola

Hermed klip klap sandaler i molateknik, som vi skal prøve sammen efter sommerferien.

Hæklede ballerinasko

Hermed lidt sommerhygge. Det stribede frontstykke er sat på, fordi skoen så får en pænere form foran. Måske skulle det ikke have været stribet. Nu ligner skoene bier - det var ikke så godt. Men sål og hæl blev sat på uden at grise denne gang...det var en sejr!

Husvild!

Så er mine broderede huse på 1,5 x 1,5 cm færdige. Nu skal jeg på en eller anden måde have sat dem sammen til et armbånd. Jeg havde en tanke om at lime dem op på nogle lidt større skindfirkanter, som jeg så ville forbinde med en 0,5-0,7  cm skindrem. Nu tænker jeg på, at farveskalaen måske ville passe godt til noget sølvfarvet - men hvad? Det må jeg lige tænke over. Ikke for længe, for jeg er ikke superglad for husene. De bærer præg af, at de er et begynderprodukt og af, at jeg har et ambivalent forhold til broderi, som på den ene side fascinerer mig meget i forhold til muligheder, men samtidig altid - ja, fra før jeg fyldte 10 år - har gjort mig lidt utålmodig og gnaven i processen. Det er ikke lige min teknik.

De plejer at være af porcelæn

- men kan også laves i filt og begynderbroderi.

 

Efterlysning

Som sædvanlig vil jeg lave noget besværligt! Jeg kunne godt tænke mig at flette en lille brødkurv af siderne fra en bibel - gerne dem med nadverteksten. Nogle bibler er skrevet på tynde fine ark, der er guldrandede. Det må kunne give et fint udtryk. Kurven skal være åben - altså have rombeformede huller mellem strimlerne. Er der nogen, der ved, hvordan man fletter sådan en? Jeg skal vel have låst fletningen, hver gang, strimlerne krydser, når jeg vil have huller, ikke? Jeg mangler også den gamle bibel, for min vil jeg ikke af med. Sig endelig til, hvis I  ser en i genbrug.

Æske til garnnøgle

Man må kravle, før man kan gå. Derfor er mit første æskeprojekt en rektangulær garnæske med en rille i låget, så man kan hive mere garn frem, men slipper for, at garnnøglet triller rundt på gulvet og udsættes for legesyge hundes angreb og andre voldsomheder. Låget er stribet. Det er limet sammen af stave, hvilket tiltaler mig meget - striber er nu fint. Jeg har savet kanterne lige på en kap- og geringsav. Næste udfordring er nu hængslerne. Egentlig synes jeg ikke hængsler er så pæne. Derfor kunne jeg godt tænke mig at lave dem stribede som låget, så de virker diskrete - men kan man det? Jeg har næsten ikke noget afklip fra låget, og der skal vel være to hængsler - og hvordan får jeg delt så smalt et afklip?

Efter at have tænkt over det prøver jeg at lime mit afklip op på en krydsfinerplade med en anelse lim. Nu kan jeg holde i finerpladen og save afklippet igennem. Det er smart, synes jeg. Alligevel er det ikke sikker, jeg kan bruge afklippet, for stykkerne er meget smalle, men jeg løste da tankeeksperimentet...

Mere om bogstaver

Puha, hvor kan jeg mærke, at det er nyt for mig at arbejde i træ. Det tager ligeså lang tid som at strikke, men det er meget sværere. Nå, men jeg har lært noget. Da jeg tegnede mine bogstavæsker på papir, opdagede jeg, at hvis satte kasserne sammen som puslespilsbrikker, som jeg havde tænkt mig, ville der komme brud på den sorte linje, bogstavene står på. Det går jo ikke, så nu sætter jeg kasserne sammen vha en dyvel i den ene side og et hul i den anden - det virker fint.
Kasserne er lavet, så samlingerne ikke ses forfra. Det er fordi, bogstavernes linje skal syne så kontinuerlig som muligt. Kasserne er lavet lidt bredere end bogstaverne, så der kommer et lille mellemrum mellem dem. Man bør også have nogle kasser uden bogstaver, som kan fungere som mellemrum mellem ord. Kasserne er limet og sømmet sammen. Derefter er de slebet og malet. Nogle af siderne er malet før samling. Det skyldes, at det kan være svært at male der, hvor låget hænger fast, når æsken er samlet. Det kom jeg dog til alligevel, for jeg var uheldig med malingen, så kasserne måtte slibes en ekstra gang. Håber, det går.
Med hensyn til printet, der indeholder memoteknik  i form af isvafler på i'et og slanger på s'et, måtte jeg bede om hjælp. Jeg har selv tegnet og scannet isvaflen og slangen, men min mand har lavet romberne til mig i autocad og har arbejdet videre med helheden i Word. Det tog laaang tid! Isvaflerne er jeg tilfreds med. Romberne er tydelige, hvilket skaber en overordnet æstetisk sammenhæng, hvis man forestiller sig, at der var mange bogstaver. Motiverne er diskrete i overensstemmelse med det faktum, at deres eneste rolle er at hjælpe hukommelsen på vej. Desværre er slangerne meget utydelige på lærred, så jeg er ikke i mål. Faktisk er der meget at arbejde på:
Hvordan laver man f.eks. HELT lige æsker, så bogstaverne sidder pænt sammen? Og hvordan får man dem glatte og lækre? Jeg har slebet og malet meget, men æskerne er faktisk ikke særlig pæne.  Lærredet får udtrykket til at virke lidt kinesisk og lunt, men det flosser, og det er svært at skære det pænt inde i sét´s rundinger, når man har limet det på. Det er også lidt for stort, for det ville have været flot, hvis der var en smal sort kant rundt om lærredet. Mon man kan tegne bogstavet op og så skære det præcist ud, så det lige passer? Det bliver et nussearbejde!. Æskerne er sømmet foran, det bryder linjen lidt. Mon jeg bare skulle nøjes med at lime dem sammen? Måske skulle jeg droppe æskerne? De tilfører bogstaverne noget poesi, men deres funktion er ikke så vigtig som selve bogstaverne og linjens. Jeg er dog overbevist om, at ideen overordnet er god - også den med, at bogstaverne er sorte bagpå og har lærred foran, så man ikke spejlvender dem. Det har jeg da i hvert tilfælde selv brug for hjælp til:-)
Hermed nogle billeder fra processen:

Tankeleg med bogstaver!

Vi har fået en opgave, som går ud på, at vi skal lave et eller flere bogstaver i minimum A5 størrelse ved hjælp af de teknikker, vi allerede har lært. Bogstaver!!! Hmm, jeg er ikke typen, der hænger et "B" om halsen eller skriver navn på min soveværelsesdør. Alligevel vil jeg ikke lave et bogstav bare for at lave et. Når jeg tænker bogstaver, tænker jeg læseindlæring. Hvis nu jeg fandt en tydelig font og savede et bogstav ud i 10mm krydsfiner og sleb det dejlig blødt i kanterne. Så kunne jeg bagefter lime hvidt lærred med print på hvert bogstav - rødt print til vokaler og blåt til konsonanter. For æstetikkens skyld skulle alle bogstavprints overordnet have samme mønster, men hvert enkelt print skulle samtidig indeholde noget, som kan minde et barn om bogstavets lyd. S'et kunne have slanger på - i''et isvafler osv. Hvis printet kun sidder på bogstavets forside, vil det hjælpe barnet til ikke at spejlvende det. Men hvad så med op og ned? Bogstavet må stå på en linje! En sort linje i højglans vil være flot til lærredsprintene. Den skal være i 10mm krydsfiner som bogstaverne. Så kan man bore et hul i begge dele og sætte dem sammen med en lille pind/dorn/hvad det nu hedder. Men bogstavet må ikke vælte! Bag på det kan man lave en lille sort æske med klaplåg til ord, der begynder med bogstavet - et ordskatkammer! Men ét bogstav kalder på flere! De skal kunne sættes sammen. Derfor må bunden i æsken forlænges ud til hver side og der må saves en puslespilstap i den ene side og et tilsvarende hul i den anden side. Hvis det gøres ens ved alle bogstaver, kan vi nu lave ord! Det må prøves! Men hvordan får jeg lavet mine prints - for slet ikke at tale om træarbejdet? Nå, det går jo nok...
Nu har jeg valgt font. Valget faldt på Calibri fed str. 600. Det bogstav er tydeligt og rundt i hjørnerne, hvilket vil passe fint til de rundede kanter, jeg ønsker bogstaverne  skal have. Det var lidt for skrøbeligt, hvorfor jeg gjorde det fedt, for at give det mere robusthed. Det virkede!

Æske eller kasse i træ

Vi skal hver især lave en æske eller kasse i træ. Til det  formål har vi fået et langt bræt, som måler 19mm i tykkelsen og 10 cm i bredden. Vi har afrettet brættet og tykkelseshøvlet det til 17 mm. Derefter har vi lavet en not med en rundsav og savet en vinkel ud, som et eventuelt låg kan hvile på.
Jeg har længe tænkt over, hvad min æske skal bruges til. Valget er faldet på "fødselsdagskittet" - altså vores fødselsdagsguirlande, vore små papirflag, lagkagelys og balloner. De ligger lige nu i en forgyldt porcelænsæske, som er vældig køn, men skæmmes af, at tingene ikke helt kan være der og presser på låget.
Hvis fødselsdagsguirlanden skal kunne være i min æske, skal dens åbning for oven være 16cm x 16cm. Æskens bund synes jeg, skal være 20cm x 20cm. Det betyder, at min æske bliver kvadratisk, og at dens sider skråner indad. Det betyder også, at jeg ikke kan bruge min not og min vinkel til noget - det må vi se på! Jeg vil  gerne have savet buer på æskens sidestykker, fordi jeg synes, æsken skal have et buet låg, som er hængslet bagtil.Men måske betyder det, at sidestykkerne skal være så høje, at jeg må lime 2 stykker træ sammen. Låget skal desuden være stribet i forskellige træsorter, så jeg skal til at lime - i en bue sågar!!! Jeg er fuldt ud klar over, at dette er en meget ambitiøs begynderopgave - men jeg tror, det bliver supersjovt - og meget lærerigt. Bare vi ikke får en ny opgave lige med det samme:-)

Hvad er godt design?

Sådan frit fra leveren er godt design en positiv overraskelse - en nytænkning, der holder kvalitetsmæssigt eller taler til min humoristiske sans. Det allerbedste design er dog for mig poetisk. Det fortæller i  al sin enkelhed en sandhed om livets skønhed og begejstrer.

Staff lavede for 11 år siden en trøje, som var meget enkel. Et cirka. 50 cm bredt stykke ribstrik med to ærmer, som blev lukket med en stor sikkerhedsnål. Trøjen kunne bæres på flere forskellige måder, og hver måde gav interessante effekter - nogle selvfølgelig mere end andre. Denne enkle nytænkning var godt design, fordi form og funktion i al sin enkelhed spillede sammen med æstetik og samtidig appellerede til bærerens egen meddigtning i forhold til selv at finde flere måder at anbringe trøjen på. Desuden var kvaliteten god, trøjen nulrede ikke og var lavet i en kvalitet, der gjorde det muligt at lege med formen igen og igen.

Strikkemæssigt er det bedste design, jeg har set de senere år, strømper fra hollandske yarnissima. En strømpe kan strikkes udelukkende med funktion for øje, og det vil mange sige er ok. Men er det det i en tid, hvor garn koster det samme som en købt strømpestrømpe er ligeså dyr som en købt? Yarnissimas "firestarter" eller "digitessa", hvoraf opskriften på den første kan downloades gratis på hjemmesiden, forener form, funktion og æstetik på en måde, der fremhæver fod og ankel på allerbedste vis. Form, funktion og æstetik i skøn forening. Det er interessant!

Efter at have kigget lidt i bogen ”Design – proces og metode” (Mette Volf, 2009, Systime) kan jeg se, at der ikke findes en generel definition på design. Professor, John Heskett, fra School of Design prøver dog alligevel: ”Design er den menneskelige proces, der skaber og formgiver vores omgivelser”. Lidt senere bringer Mette Volf nogle parametre i spil, som spiller en rolle i designprocessen: Form, funktion, kommunikation, æstetik, rum, materialer, konstruktioner, produktion, teknologi, miljø, samfund, økonomi, kulturelle aspekter og historiske aspekter. Disse parametre finder jeg interessante. Undersøger man dem i et historisk perspektiv, kunne jeg forestille mig, at form, kommunikation og æstetik spiller en stor rolle i dag, hvor vi har introduceret et begreb som oplevelsesøkonomi. Vi vil ikke bare have funktionelt design, vi vil have en oplevelse – købe en fortælling, som vi kan identificere os med eller en verden, vi kan besøge, i hvert tilfælde for en tid. Samtidig kan parametrene forstås som holdepunkter – en ramme – for designeren i en ellers temmelig kaotisk proces, som sikrer, at designeren ikke arbejder forgæves (selvom der jo er en glæde i at designe bare for at designe), men laver noget, som nogen kan bruge, fordi det lever op til nogle udtryksmæssige, økonomiske eller materialemæssige krav. Måske er design, når mennesket i erkendelse af sine menneskelige begrænsninger og muligheder søger at efterligne Gud?